Duft QiGong

Da Duft Qigong kom frem i offentlighed i 1988 i Kina, var det en stor sensation og i løbet af få år blev stilarten en af de mest populære i Kina. Den er speciel fra mange andre stilarter ved, at der ikke arbejdes med tankekoncentration. I stedet handler det om at være tanketom og bare gøre øvelserne. Den består af 15 øvelser, som udføres forholdsvist hurtigt. Selvom øvelserne er simple er de meget kraftfulde og har en forbløffende gunstig indvirkning på helbredet. Stilarten kan laves siddende eller evt. liggende hvis man er svagelig. Den er velegnet til alle, også selv om man ikke interesserer sig specielt for energiarbejde.

Duft QiGong1 tager ca. 15-20 min at lave. Som en del af kursusprisen udleveres 2 CD’er med musik, som er beregnet til øvelserne.

Duft QiGong1 kursus: 24.-25. november kl. 10.00- ca. 17.00. Jeg afholder dog gerne et kursus inden da hvis der er mindst fire deltagere, så giv mig gerne besked hvis du er interesseret i at lære Duft QiGong1.

På kurset vil Duft QiGong øvelserne bliver grundigt gennemgået, og der udleveres et kompendium, så du efterfølgende kan lave øvelserne derhjemme selv. Der vil også blive undervist i andre energiøvelser og meditationer, som styrker kontakten til Qi samt skaber indre ro og harmoni.  

Der er efter kurset mulighed for at deltage i Qigongforeningens træningsaftener med Duft Qigong, se onsdags træning.

Efter at have trænet Duft QiGong1 i mindst 3 måneder, kan man deltage i Duft QiGong2 kursus
Duft QiGong2 er ligesom Duft QiGong1 sammensat af 15 øvelser, men til forskel fra Duft QiGong1 hvor man primært bevæger arme, skuldre og øvre ryg, så bevæger man også hofterne i Duft QiGong2. Pga. de underfundige og rytmiske bevægelser i Duft QiGong2, så bringer de ofte smilet frem på læberne :-).
Giv besked hvis du er interesseret i Duft QiGong 2, så afholder jeg et kursus når jeg har samlet mindst 4 personer. 

Pris 1300 kr. pr. kursus. Hvis du har taget kurset før hos mig eller Mette Feilberg, er det muligt at repetere kurset for halv pris. 

Til toppen